Af Lise Hjorth, 2010

Hvad betyder dit navn egentligt? spørger jeg Bhuti. Gid jeg var blevet en dreng, svarer hun. Jeg er inviteret til at besøge Dr. Bhuti Losang, tibetansk læge, i hendes hyggelige hjem i Hellerup.

Jeg gentager mit spørgsmål og Bhuti svarer igen, at hun helst skulle have været en dreng – men denne gang er vi vist begge klar over, at lige her taler vi forbi hinanden.

”Vi tager en lidt sen morgenmad, når du kommer”, siger Bhuti, ”hvad har du lyst til?  Dansk, indisk eller tibetansk?”  Jeg vælger selvfølgelig tibetansk og sidder nu og spiser de lækreste hjemmelavede tibetanske specialiteter serveret på Bhutis Losangs musselmalede porcelæn, mens vi taler om, hvorfor og hvordan livet har formet sig sådan for Bhuti Lotang, at tibetansk mad blander sig med kongeligt dansk porcelæn.

Bhuti Lotang forklarer, at hendes navn røber, moderen ønskede sig en dreng, og at hun har et ekstra navn, Dawa som betyder ”født på en mandag”.  Forældrene boede i Sydindien i Bangalore i den meget store tibetanske flygtningeby Bylakuppe Refuge Camp, hvortil de var ankommet i 1959. Her voksede Bhuti op sammen med sine fem søstre og den længe ventede lillebror.

Barndom i flygtningelejr
Jeg husker min barndom som smuk og fredelig, fortæller hun.  Byen var kæmpestor, mange tusinde mennesker, ja, det var jo en flygtningelejr for tibetanske flygtninge, men for os børn var det vores by, hvor vi gik i skole og hvor vi voksede op.  Byen rummede også et kæmpe kloster, hvor der boede over 1.000 tibetanske munke, mange af dem var flygtet fra Tibet men også andre flygtninge sluttede sig til klostret og blev munke. Mine søskende og jeg gik i skole hver dag og modtog undervisning i både hindi, tibetansk og engelsk. Hver skoledag begyndte med morgensang, men faktisk startede vi en time før den egentlige undervisning med morgenbøn og lektielæsning, og så den tibetanske og den indiske nationalsang.

Vi var fattige. Meget fattige. Nej, vi var ikke nødlidende, men der var absolut ingen overflod af noget, og livet var naturligvis præget af, at vi var flygtninge. Mine forældre fortalte os lidt om deres flugt fra Tibet, hvor dramatisk og skrækkeligt det havde været, mens lejrens bedsteforældre samlede børnene efter skoletid og fortalte os vidunderlige historier om Tibet, lærte os tibetanske traditioner og sang og dansede med os. Og ja, det er klart, det var en flygtningelejr, vi kunne ikke forlade vores camp uden tilladelse eller uden pas.  Nu om dage er klostret blevet så stort og berømt, at der tilflytter munke fra Himalaya området, fra Ladakh og fra Nepal for at studere her.

Sponsor til lægestudier
Efter 10. klasse stod det helt klart for Bhuti Losang, at hun ønskede at blive tibetansk læge. Til hendes store glæde blev hun optaget på The Tibetan Medical and Astro Institute i Dharamsala og flyttede som 16 årig uden sin familie til Dharamsala, hvor hun fik værelse og ophold i instituttets tilknyttede kostskole for munke og andre studerende. Jeg var meget heldig, fortæller Bhuti, jeg fik en fransk sponsor, som betalte for mig, en fransk buddhist, ellers havde jeg ikke kunnet gennemføre de 5 år i Dharamsala, hvor livet var hårdt og fattigt. Vi spiste alle sammen i en fælles kantine, maden var knap, og der var ikke altid nok til at blive helt mæt.

Min franske sponsor sendte også nødhjælpspakker med tøj til mig, men alle pakkers indhold blev samlet og derefter fordelt blandt alle, der havde behov, man fik ikke sin egen pakke. Og selvfølgelig forstod jeg godt hvorfor, men det var jo en hård øvelse for en ung pige. Jeg blev ved med at have kontakt med min franske sponsor i mange år og tænker altid på ham med glæde.

I løbet af mine 5 år på skolen, hvor vi studerede psykologi, planter, sygdomme, medicin-fremstilling, diagnostisering – var vi på mange fantastiske vandringer i Himalaya bjergene for at lære om planter, samle planter og forberede medicinfremstillingen. Tibetansk medicinlære er en af de ældste medicinske videnskaber i verden. I det gamle Tibet var der to anerkendte institutter i Lhasa: Menshti Khang og Chokpori.  De fleste studerende kom fra tibetanske klostre, dengang var det obligatorisk at studere både astrologi og medicin for at blive læge.

En særlig gruppe elever var de såkaldte ”familielæger”. Der er ikke tale om det danske begreb ”en familielæge”, i Tibet havde man familier, hvor lægegerningen gik i arv fra far til søn uden yderligere skolegang - faderens viden blev givet videre til sønnen i generationer.  Der var meget prestige forbundet med at være et områdes familielæge, men i 1959 ændrede mange ting sig, og mange tibetanske læger flyttede med Hans Hellighed Dalai Lama til Indien og i 1960’erne stiftedes så Mensti Khang  Instituttet i Dharamsala, hvor enhver der optages kan uddanne sig til tibetansk læge og astrolog.

Praktik i Delhi blev vejen til Danmark
Efter jeg som 22-årig havde bestået min eksamen, the Kachupa degree, rejste jeg til Delhi for at gennemgå de næste 2 års ”Internship” hvor jeg arbejdede under en senior læge, så uddannelsens forløb minder jo i store træk om den danske lægeuddannelse med teori vekslende med praktik og afsluttet med en reservelæge periode.

Jeg traf min mand i Delhi. Min mand var tidligere munk.  Tarab Tulku XI havde været min mands læremester i klostret i Tibet, hvor min far også i sin tid havde været munk og en slags manager i munkesamfundet.  Da Tarab Tulku XI rejste til Danmark, fulgte min mand efter og ernærede sig i Danmark af at holde foredrag og undervise i tibetansk. Under et af hans besøg i Delhi traf vi hinanden, -  ja, sådan blev jeg dansker.

Desværre mistede jeg min mand for nogle år siden, men med vores to store sønner var vi blevet så danske, at vi valgte at blive i Danmark, selvom hele min øvrige familie i dag bor i USA. Min søster vandt en opholdstilladelse i Colorado i en lodtrækning blandt flygtningene, og så flyttede de alle sammen til Colorado. I dag er jeg gift igen med en tibetansk dansker Tenpa Gyurmey, som ejer restaurant Himalaya i København, og Danmark er jo vores land nu.

Jeg kigger mig omkring i Bhuti Losangs hjem, et smukt og hyggeligt hjem, som bærer tydeligt præg af Bhutis forskellige liv. På væggene hænger smukke thangkaer, der står Buddhaer og på gulvet ligger smukke tæpper…. og morgenmadsinvitationen var næsten et præcis billede af livet her i Hellerup: indisk, tibetansk og dansk.

Et af værelserne i lejligheden er Dr. Bhuti Lotangs konsultation.  Her er store skabe fyldt med glas og krukker med forskellige piller, lotioner og røgelse. Alt overvåges af Medicin Buddha, den smukke tangkha, som har fulgt hende siden åbningen af hendes allerførste klinik i 1991.

Eneste tibetanske lægepraksis i Skandinavien
Det var svært for mig at være tibetansk læge i Danmark, langt sværere end jeg havde troet, men også en kæmpe udfordring.  Hvor jeg i Indien kunne have mange patienter på en dag, måtte jeg i Danmark bruge lang tid på hver enkelt patient, fordi vores baggrunde var så forskellige. Jeg måtte omhyggeligt forklare, hvad en tibetaner ville vide ”på rygraden", hvad betyder væske og hvad er dosa. Er pillerne økologiske osv.

Heldigvis fik jeg i løbet af kort tid mulighed for at fortælle om mig selv og min gerning i et stort interview i Politiken, og det banede vejen for mig.  Min første klinik lå i Brønshøj, hvor jeg delte klinik med en dansk læge, en klinik for integreret medicin, hvor den danske læge også superviserede mig.

Bhuti Losang er den eneste tibetanske læge i hele Skandinavien, så hendes klient kreds er stor og mangfoldig.  Mange patienter er buddhister, men med tiden er der kommet næsten lige så mange ikke-buddhister til, især danske forretningsfolk, som har hørt om klinikken fra mund-til-mund.

Men Bhuti rejser også til både Norge og Sverige og Nordtyskland for at mødes med sine patienter på aftalte tidspunkter.

Tibetansk patient forløb
Og hvad sker der så, hvis man bliver patient-klient hos dr. Bhuti Losang? Ved det allerførste møde afleverer man en urinprøve. En undersøgelse hos en tibetansk læge varer ca. 45 minutter første gang og omfatter umiddelbart tre diagnoseformer:

Interview om almen tilstanden, tunge-, ansigt- og urinanalyse, og pulsdiagnoser.

Pulsdiagnosen er unik tibetansk og stammer fra den flere tusinde år gamle Bønkultur, men er gennem tiden blevet suppleret lidt af hhv. ayurveda og kinesisk folkemedicin. Ved de omfattende pulsdiagnoser kan lægen aflæse patientens krop, organer og sindstilstand område for område.

Behandlingen vil naturligvis afhænge af den endelige samlede diagnose, men et behandlingsforløb vil typisk vare omkring en måned, hvor dr. Bhuti Losang vil følge patientens tilstand, gennem samtaler og forslag til ændringer i både livsstil og ernæring. Dette samtaleforløb kan suppleres med et andet, tredje og fjerde stadie i behandlingen. Først den relevante tablet behandling, derefter 3.og 4. Stadie, som omfatter massage, moxa, medicinske bade, åreladning, coppa behandling og f.eks. akupunktur.

For at forebygge sygdom er det vigtigt at følge planternes energi, når man tilrettelægger sine måltider. Det betyder, at man koncentrerer sig om at spise den del af planten, der lige nu indeholder mest energi og sundhed. Dvs. planternes stilke om foråret, blomster og blade om sommeren, frugter om efteråret og rødder om vinteren.

Tibetansk medicin inddeler sygdomme i tre hovedkategorier: Vind, Galde og Slim. Disse tre sygdomme inddeles så igen i kolde eller varme sygdomme. Vind og Slim er kolde, og Galde er varme sygdomme. Hos en sund person er de tre væsker i balance, slim køler galde, - galde giver varme til slim, så vind fungerer – og således stimulerer og afbalancerer de tre væsker hinanden.

Der er naturligvis ikke tale om væsker, som sådan, men om de subtile energier i de tre områder.

Hver væske omfatter flere hovedfunktioner: Vind relaterer til tyktarm, hjerte, led, muskler, ben, ører, hud, hård og psyken. - Galde til sved, blod, øjne, lever, galdeblære og tyndtarm, og til sidst slim, som har kontakt til lunger, milt, nyrer, urinblære, urin, afføring, lymfevæske, væv, fedt, marv, sæd, tunge, næse og mave.  Der findes i alt 404 sygdomme kategoriseret på denne måde.

Buddhistisk filosofi og årsag til sygdom
Men i den buddhistiske filosofi er årsagen til al lidelse – og dvs. også sygdoms årsag – den fundamentale uvidenhed, de tre hovedsindsgifte: tilknytning, vrede og uvidenhed. De tre hovedsindsgifte anses som den primære årsag til de tre sygdomme, nemlig er vindsygdommes årsag til tilknytning, galdesygdomme skyldes vrede, mens slimsygdomme kommer af uvidenhed.

Men også ydre påvirkninger kan forårsage sygdomme, vejr og vind, forkert livsstil, forkerte spisevaner, manglende motion og deraf dårlig kondition. Endeligt påvirkes helbredet negativt af ånder og af magi.

Bhuti Lotang og jeg enes om at slutte al snak om sygdom her – inden vi fortaber os i tibetansk psykologi og psykiatri.  – Lad det være nok at nævne, at udgangspunktet her kunne være at tale om de 84.000 dæmoner, som på tibetansk kaldes geks = forhindring (i sindet).  Til beroligelse er kun 1.080 af disse 84.000 faktiske onde ånder /tibetansk gDon.

Bhuti Losang, den lille tibetanske pige, født i en flygtningelejr i Sydindien og givet navnet ”Gid du var en dreng” – og som livets lunefuldhed har brag til Danmark, er mor til to store sønner, denne stærke smukke Bhuti ønsker mig farvel – strålende smuk og højgravid. Om ganske få uger vil en ny lille tibetansk dansker – en søn – komme til verden.  Vi ler lidt, da jeg siger: ”Kald ham nu ikke ”gid du havde været en pige”.

 

Medicin Buddha Mantra

Tayatha om bekadze bekadze maha bekadze radza samungate swaha

 

Dr. Bhuti Losang
Tibet Herbal Clinic
Rakelsvej 3, st.tv.
2900 Hellerup
Tlf. +45 3510 3398
Mobil: +45 2699 9920
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 
 
 
 
 
Kontoret

Vi forsøger at være på kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes nogen,
så prøv venligst igen – på forhånd tak.

Kontakt

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.tibetcharity.dk

Telefontid

Se kontakt siden ->

Adresse

C/O Jette Hoffmeyer
Sandbyvej 5
2730 Herlev

 
 
 
 

Vi har 23 gæster online