Af Lakha Lama, marts 2005
Kære medlemmer!
Det var i januar dejligt for mig efter 3 år at komme tilbage til Mundgod i Sydindien. Denne gang så jeg, at munkene generelt var glade og tilfredse. Jeg har personligt været imod de alt for pompøse klosterbyggerier, men når jeg sætter mig lidt dybere ind i baggrunden, kan jeg se, at der er mange rige forretningsfolk i buddhistiske lande som Singapore, Malaysia, Hong Kong og Taiwan, som gerne vil sponsorere de storslåede templer. Det er faktisk et krav fra disse sponsorers side, at kun det bedste er godt nok, hvis de skal investere i byggeriet. Det er altså ikke et krav om luksustempler, der er opstået blandt de tibetanske munke i eksil.
Hvad angår studiernes kvalitet og munkenes disciplin, så kan jeg se, at der er en meget høj moral og respekt for studierne på de tibetanske klostre i Sydindien.
Hvis en munk ikke kan deltage i en lektion i løbet af dagen, så skal den pågældende munk have speciel tilladelse fra ledelsen, han kan ikke bare udeblive. Det gælder for alle, både de almindelige munke og de reinkarnerede lamaer.
Den praktiske funktion på klostrene er ret utrolig. I Mundgod er der fire af de største klosteruniversiteter. Hver af dem har 1500 – 2000 munke. Et storkøkken på hvert klosteruniversitet serverer morgenmad, frokost og aftensmad til alle disse munke hver dag, hvilket sker punktligt til tiden.
Klosterets øverste ledelse er abbeden, som udvælges og udskiftes hvert tredje år. Under ham er 8 demokratisk valgte bestyrelsesmedlemmer. Deres tjenestetid er også 3 år.
De buddhistiske studier er delt op i forskellige klasser. Den første klasse består af grundlæggende videnskabelige studier. Derefter kommer studierne i Lo-rig, som er af mere psykologisk art. Efter det kommer Da-rig, som er enkel metafysik. Så kommer studierne i Te-mar-namdel, der er den højere metafysik. Derefter Par-chen, som handler om erkendelse af den mentale udvikling og viden om sindets tilstande, f.eks. hvis man praktiserer kærlighed og medfølelse, så kan det i første omgang være baseret på en emotionel form for medlidenhed og egoistiske følelser. Langsomt kan de emotionelle følelser så nedbringes, så man kommer ind i en dybere og renere kærlighed og medfølelse, hvor sindets faktorer er meget mere klare.
Efter disse studier kommer Uma, som drejer sig om at finde mellemvejen. Det handler om at komme væk fra de sort – hvide projektioner, og om forgængelighedens og tomhedens natur.
Næste studie er om Dyl-war, som omhandler disciplin og løfter, og hvordan man kan tæmme de vilde mentale faktorer.
Til sidst kommer filosofien om Zod, der betyder dyrebar skat. Det er en kombination af fysisk og mental videnskab.
At nå igennem alle disse studier, og få sin eksamen tager omkring 18 år. Efter at man har fået sin eksamen, kan man blive optaget på det tantriske kloster, hvor man studerer de højere niveauers energifunktioner med læren om chakras og det kropslige energisystem. Man opnår herved viden
om den indre kraft, som ikke er betinget af den fysiske kraft. Disse studier tager mindst 3 år.
Det er glædeligt, at der stadig findes sådanne klosteruniversiteter, hvor den tibetanske filosofi bevares og videreudvikles til gavn for kommende generationer.
Under vores besøg til Mundgod besøgte vi også de tibetanske landsbyer, og generelt er der både blandt munke og lægfolk i Sydindien megen sygdom som f.eks. diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og tuberkulose. Mange af disse sygdomme er forårsaget af de store klima-, bakterie- og kostforandringer fra det kolde tibetanske højland til det tropiske Sydindien.
De syge får en del støtte fra den tibetanske eksilregering, men det er lidt i forhold til problemernes omfang. Derfor har mange munke og lægfolk stor gæld på grund af medicinregninger og dyre operationer. Vi blev f.eks. bekendt med en 34 årig munk, der kun kan overleve, hvis han får en hjerteoperation, som vil koste over 20.000 kr., hvilket er et helt uopnåeligt beløb for en fattig munk, og der er andre med tilsvarende problemer. Jeg vil derfor gerne opfordre til at Tibet Charity’s medlemmer donerer støtte til vores nødhjælpsfond, som Tibet Charity’s repræsentanter i Mundgod og andre steder kan formidle til de hårdest ramte.