Af Martin Wendeboe, redaktionen Tibet Charity, december 2014. Artiklen er skrevet til Tibet Charitys medlemsblad.

„På en regnfuld og lun sensommerdag i august fik jeg en god kop kaffe, en dejlig kage og en berigende snak med Lakha Lama på adressen i Søborg …“

Det er næsten surrealistisk at høre sig selv sige det. For blot 3 år siden mødte jeg Lakha Lama for første gang, båret af en impulsiv tanke om at deltage på en retreat i den svenske skærgård, som jeg havde støvet op via Google. Jeg anede intet om Lakha Lamas eksistens og var noget skeptisk over at skulle udsættes for en tibetansk Lama.

Så med alle paraderne oppe blev jeg noget mundlam, da mine fordomme og forestillinger blev punkteret på Stockholms Hovedbanegård. Min hjerne gik på pause, da dette fysisk lille menneske ragede op over alle andre med sit klare blik, mens han i sine overalls og med godmodige skridt kom imod mig, og som det mest naturlige bød mig hjerteligt velkommen med et varmt håndtryk og en respektfuld omfavnelse – der, midt på fortovet blandt de andre fremmødte.

Dette handler ikke om mig og mit transformerende møde med Lakha Lama. Denne lille historie er et eksempel på, hvad jeg tror de fleste, som kender Lakha Lama, oplever i hans nærvær; en fuldkommen ægte og oprigtig hjertevarme, som strømmer dig imøde uden forbehold, ledsaget af en dybsindig enkelhed, klarhed og visdom, krydret med varm humor og respekt – og frem for alt – i øjenhøjde.

Lakha Lama

Det er netop denne uforbeholdne, enkle og ægte måde at møde verden og mennesker på, som er kernen i Tibet Charity’s ånd med Lakha Lama som stifter og formand. Derfor tror jeg, at det er lykkedes for Tibet Charity at fastholde sine rene og enkle principper om at al støtte går ubeskåret til velgørende projekter og sponsorsager i de tibetanske eksilsamfund i Indien og Nepal. Derfor tror jeg, at Tibet Charity nyder så mange gode danskeres fulde respekt og loyalitet.

Jeg tror også, det er årsagen til, at så mange danskere har åbnet sig og taget Lakha Lama til sig – ikke bare som en mester, men langt hen ad vejen som en ven, inviterede af hans insisteren på ligeværdighed og medmenneskelighed.

Derfor er følgende uddrag af min samtale med Lakha Lama, på en regnfuld og lun sensommerdag, også mere en snak mellem ligeværdige, end med Lamaen og mesteren – det er en snak med Lakha.

De danske hjerter anno 2014

Kære Lakha, hvis du ser på året 2014, hvad er der så sket for danskerne og det danske samfund af særlig betydning?

„Jeg kan ikke sige så meget om, hvad der er sket i det danske samfund. Generelt kan jeg dog sige, at danskere er rigtig gode mennesker. Danskerne er meget fredelige og respektfulde overfor hinanden. De skaber ikke en masse problemer i verden, kun små problemer for sig selv (smiler varmt). Det synes jeg er meget smukt og prisværdigt.“

„Jeg tror ikke, at året 2014 specifikt har været særligt anderledes på dette område. Jeg har heller ikke noget at tilføje i forhold til det politiske. Jeg har ikke politiske synspunkter – kun menneskelige.“

Når du møder os danskere på gaden, i butikkerne, i bussen, i trafikken, når du hører os tale sammen, vil du så sige, at vi udvikler os i den rigtige retning eller mere i en uheldig retning?

„Generelt udvikler danskerne sig ikke i en uheldig retning… Men selvfølgelig, grundet et system – en samfundsorden og en kulturelt domineret selvforståelse, er mange bekymrede for at miste f.eks. deres job og oplever følelsen af stress. Den type af mental ustabilitet rammer på alle niveauer i samfundet og på arbejdspladserne.“

De fleste danskere, jeg møder, ønsker at hjælpe og gøre noget godt – ikke bare for sig selv, men også for deres medborgere. Og af en eller anden grund ender de alligevel op i daglige konflikter, småskænderier og hårde ord, selvom de ønskede noget andet, da de stod ud af sengen om morgenen. Hvad handler det om?

„Der er to felter at forstå dette fra … fra et dybt varmt hjerte ønsker de at hjælpe og gøre noget godt, men i det mentale og forstyrrende felt – stærk styret af tanker og følelser – skaber de en masse utilfredshed og små konflikter. Det vidunderlige er, at selvom der er lidt konflikter i hverdagen, så er danskerne generelt i stand til at komme videre derfra. De klynger sig ikke til konflikterne, men forsøger at finde løsninger og få det bedste ud af situationen. Her er der en stor forskel i forhold til f.eks. mange af kulturerne mod øst.“

„F.eks., hvis parterne i et ægteskab skal skilles, er de ofte i stand til at blive gode venner efterfølgende, og til at tage fælles vare på børnene. Dette er en meget tung udfordring blandt mange kulturer fra øst. Så jeg værdsætter denne danske evne til at komme videre meget højt!“

Så hvad ville være dit råd til os danskere med hensyn til at lytte mere til vores dybe og varme hjerte og give det mere plads fremfor at lade os forstyrre af mentale faktorer?

„Jeg tror ikke, at jeg har et råd, men jeg kan dele, hvad jeg tænker … Danmark er et meget rigt land, og generelt har danskere en tryg økonomisk base. Men nogen gange sker det, at danskerne falder i søvn på denne base, og begær bliver dominerende. Siden jeg er tibetaner, ser jeg det sådan, at det at gavne mennesker i nød giver mig oplevelsen og følelsen af at være rig.“

Danskerne, velgørenhed & Tibet Charity

Jeg ser en masse gode mennesker, som velvilligt bidrager til diverse velgørende indsamlinger og sponsorater – endda via automatisk betalingsservice som en fast rutine. Men jeg ser også, at mange glemmer det lidt i hverdagen – som om; ’nå, nu har jeg betalt og gjort min pligt… Nu kan jeg godt vende tilbage til mit (selv)optagede og travle liv, uden så mange tanker på velgerninger.’ Har du en kommentar til det?

„Det sker, at mennesker tænker, at nu har de betalt nok, og nu kan de gå tilbage til deres egne sager og opnåelse af succes. Men der er også en anden måde at se det på, eller håndtere det på. Man kan oparbejde en kontinuerlig opmærksomhed på at hjælpe, uden at det behøver at koste mere. F.eks., hvis du anskaffer en sparegris – en ’hjælpesparegris’, og du en gang om ugen finder, hvad du har af småpenge, som du kan lægge i sparegrisen. Det vil styrke din mentale opmærksomhed på velgørenhed og dit dybe varme hjerte. Det behøver ikke at være store beløb, blot du regelmæssigt retter din opmærksomhed på det at hjælpe. Så hver gang du ser sparegrisen, bliver du mindet om, hvad du gør. Det er ikke så meget beløbets omfang, som gør en forskel, men mere dine ægte intentioner.“

Hvis du ser på Tibet Charity, hvad kunne du så ønske i forhold til, at Tibet Charity fik mere af denne opmærksomhed i hverdagen?

„Min måde at se det på er, at Tibet Charity ikke er en organisation i Danmark – det er det ikke! Tibet Charity er de danskere, som virkelig ønsker at bidrage og sponsorere til fordel for tibetanere i nød. DE er Tibet Charity! Fordi DE har en klar forståelse og klart kan se behovet for hjælp til overlevelse for de mange ældre tibetanske flygtninge i Indien og Nepal, som ikke har en familie til at støtte dem. Og de mange børn og unge, som har brug for uddannelse, så de kan hjælpe det tibetanske folk videre – også på lang sigt for ’Det Nye Tibet’. Tibet er ikke geografisk – Tibet er selve folket og kulturen. Uden uddannelse bliver det meget meget svært for den nye generation at få arbejde og opsøge mulighederne.“

„Således er selve organisationen Tibet Charity ’bare’ en bro mellem hjælpsomme danskere og tibetanere i nød.“

„Derfor er det så vigtigt, at alt, hvad vi modtager i økonomisk støtte og sponsorater, går ubeskåret til dette formål, således at intet bliver spildt. Som formand for Tibet Charity er dette min fulde overbevisning. Derfor har vi også en bestyrelse, som for egen regning besøger og tilser projekterne i Indien og Nepal, og som arbejder frivilligt i hverdagen.“

„Herfra må det være danskernes egen sag og gode ønsker om at hjælpe, som afgør, hvor de sender deres hjælp hen. Mennesker i nød er mennesker i nød.“

„Hvis man ser på Tibet Charity som organisation, kan man sige; måske overlever Tibet Charity, måske ikke … Det er ikke pointen. Pointen er, om vi synes at tibetanske flygtninge i nød skal klare sig eller ikke …“

Det er ret klart og enkelt, og sætter tingene i perspektiv – tak for det …

Hjernesprog, hjertesprog & lidt karma

Jeg har allerede spurgt til, hvad danskerne kan gøre for at udvikle deres varme hjerter, og du har delt nogle af dine tanker. Jeg vil derfor gerne skifte emne – og alligevel ikke – idet vores sprog i højeste grad skaber vores selvforståelse og dermed også udvikling af vores varme hjerter.

Vi i Danmark er kendt for vores effektivitet, vores opfindsomhed, design, teknologi, kundskaber og innovation – et intelligent og veluddannet folk. Vi har brugt generationer på at opbygge dette samfund. Mens vi har gjort dette, har vi også udviklet et sprog, som passer hertil, og som er mere dominant. Et sprog, som foregår mere på de ydre planer end på de indre. Således kan det synes, at vi har svært ved at føre meningsfulde dialoger på et indre niveau – og således også om et begreb som ’et dybt varmt hjerte’.

Hvad tænker du om det? Hvordan er det tibetanske sprog forskelligt herfra, og er der noget vi kan gøre ved det?

„Det tibetanske sprog er i overvejende grad influeret af det filosofiske sprog – den filosofiske tanke. Det filosofiske sprog er ikke kun tilknyttet det emotionelle og illusoriske mentale stof (plan). På et dybere plan knytter det sig meget mere til hjertet (red.: og når Lakha taler om hjertet, er det ikke vores fysiske blodpumpe, men hele regionen omkring hjertet så at sige – midt i brystet).“

„Tag f.eks. ordet ’elske’… Den dybere essens af ordet forbinder sig til ’et varmt hjerte’ – en varm følelse i brystet. I vesten tilføjer vi ofte betingelser i forbindelse med ’elske’. Disse forbinder sig ikke så meget til ’hjertet’, men mere til hjernen. På den måde risikerer vi at give kærlighed for selv at få kærlighed – altså er kærlighed, det at elske, ikke længere betingelsesløst, men mere et selvisk foretagende og en handelsvare.

På den måde binder man hinanden og skylder hinanden – står i gæld.“

Sig mig, er det ikke det samme blandt tibetanere, når vi taler om to mennesker, som elsker hinanden?

„Ikke helt – på tibetansk handler kærlighed – det at elske en anden – mere om ’omsorg for’. Selvfølgelig findes der forelskelse blandt tibetanere, men der er mange former for kærlighed. Du kan forbinde kærlighed til emotioner, begær, illusioner, betingelser – mange ting, men så bliver det bare noget andet end sin egentlige essens. Kærlighed forbundet til det ’varme hjerte’ er langt dybere og får en betydning af ægte og betingelsesløs omsorg. En omsorg, som forbinder sig til ens bedste og varmeste ønsker for andre. På tibetansk siger vi ikke ’jeg elsker dig’. Vi siger ’Nyeng Tshe’, som mere betyder ’omsorg med hjertet’.“

Det er min oplevelse, at vi i Danmark (vesten) ikke bruger særskilt meget tid på at drøfte sådanne dybere essenser af vores sprog, hverken i familierne, i skolerne og da slet ikke i den offentlige debat og på arbejdspladserne. Vi er mere optagede af viden – bøger om viden, fremfor de indre planer. Hvad gør man i den tibetanske kultur?

„Generelt – og uden hensyn til uddannelsesniveauer – taler alle tibetanere om karma. Så når to mennesker mødes, forelsker sig og måske gifter sig, er det en form for karmisk resultat. Hvis jeg ser på mig selv og min egen historie … Hvordan jeg flygtede ud af Tibet i 1959 og blev blandt de første tibetanske flygtninge i Indien. Hvordan vi fik hjælp, hvordan jeg overlevede flere dødelige sygdomme – det er også karmisk. Hvordan jeg uden nogen plan endte op i Danmark, mødte Pia og er blevet involveret med en masser mennesker i vesten. Det er alt sammen en del af karma.“

Ahhh – så fordi tibetanerne på et dybt kulturelt og filosofisk selvforståelsesplan opererer med begrebet karma, så har tibetanerne udviklet et indre sprog, som vi i vesten slet ikke kommer i nærheden af, da vi er mere optagede af tingene omkring os. Og således indgår indre begreber i langt højere grad i tibetanerens hverdag, uanset hvor og med hvem de befinder sig …?

„Ja! Ved dette konstante nærvær af karma, så er karma også i spil, hvis min kone vælger at forlade mig. Derfor kan jeg ikke bebrejde hende – og så er det jo allerede lidt mere kærligt (smiler). Når vi således ser på karma, forbinder vi os ikke i samme grad til destruktive mentale faktorer (tanker og emotioner).“

„… Hvilket udvikler et blødere og varmere hjerte og dermed et mere sofistikeret sprog omkring vores indre verden“. (red.: det er sørme smart … ).

Så den grundlæggende forskel er, at det tibetanske sprog er dybt forankret i et filosofisk sprog, hvor karma spiller en afgørende rolle, mens vestens sprog er forankret i et videnskabeligt sprog, uden denne bagvedliggende forbundenhed og sammenhæng.

Hvad kan vi (i vesten) så gøre, for at åbne mere op i hverdagen ved hjælp af vores sprog?

„Jeg tror, det vil hjælpe at forbinde sig mere til hjertet end til hjernen – du ved, hjertet (brystet) er større end hjernen (kærlig latter). Ved at indse at hjernen ikke er centeret, men at hjertet er centeret, kan man træne i at gå fra hjertet via sproget til hjernen.“

Hahaha, det er jo enkelt – tak for det (sukker og smiler lidt lettere om hjertet).

 

 
 
 
 
 
Kontoret

Vi forsøger at være på kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes nogen,
så prøv venligst igen – på forhånd tak.

Kontakt

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
www.tibetcharity.dk

Telefontid

Se kontakt siden ->

Adresse

C/O Jette Hoffmeyer
Sandbyvej 5
2730 Herlev

 
 
 
 

Vi har 28 gæster online