TIBET CHARITY INDIEN

 

Steriliserings- og vaccinationsprogram starter op igen

Steriliseringsprogrammet,
(ABC, Animal Birth Control, red.) og Anti Rabies, (A-R) vaccinationsprogrammerne for områdets herreløse hunde starter op igen den 1. marts efter to måneders vinter.

Vi er i den lykkelige situation, at vi har Mili Swali, en dyrlæge fra Mumbai, som er kommet for at være her sammen med vores egen dyrlæge Pankaj Sharma og vores øvrige stab. Sammen gennemfører vi alle vores steriliseringer og anti-rabies vaccinationer i fuld vigør. Dyrlæge Mili Swali har oprindelig arbejdet som frivillig dyrlæge i Leh. Hun vil arbejde sammen med os i mindst 6 måneder mere. 

Vi er også så heldige at have dyrlæge Bronwen Evan fra Vets Beyond Borders (Dyrlæger Uden Grænser, red.), som kommer og slutter sig til os i en kort periode og deler ud af sin ekspertise til vores dyrlæge og stab. 
Før hun tog afsted, skrev hun:  "Jeg er meget imponeret over den standart for hygiejne og orden, som klinikken holdes i. Jeg har ikke set så høje standarter siden jeg tog afsted fra Australien. Det er min oplevelse, at I har den høje standart  her på grund af Jeres vidunderlige stab og Jeres faciliteter, som er godt bygget. Hun skrev også: "Klinikken her bliver kørt virkelig ualmindelig godt, og der er meget lidt, jeg kan tilbyde dem."

I den første måned efter at steriliserings- og vaccinationsprogrammerne er taget op igen efter vinterferien, blev 26 hunde steriliseret, heraf var 22 tæver. Omkring 19 hunde blev bragt til klinikken for at blive behandlet - heraf var enkelte blevet ramt af biler. To katte blev også behandlet og steriliseret. Alle disse hunde og katte fik anti-rabies vacciner. 

Vi takker Birgitte Bardot Foundation uden hvis venlige hjælp det ikke ville have været muligt for os at opretholde de standarter for vores arbejde og indretning af klinikken, som andre omtaler med så stor anerkendelse. 

Vi takker Mili Swali for så venligt at indvilge i at at tilbyde os sin frivillige assistance og være i tjeneste på langvarig basis hos os. Vi takker også Ingrid Smolders fra Holland for venligt at yde den støtte til dyrlæge Mili, som gør det muligt for hende at være hos os i en længere periode. Vi ser frem til et succesfuldt samarbejde med hende i hundenes og de øvrige dyrs tjeneste. 

Sidst men ikke mindst takker vi TCV skolen og Tibet Charity Danmark som har givet os den rette platform at arbejde udfra. Dette til områdets hunde og også alle øvrige dyr - mest af mindre art - vé og vel. 

Med den venlige støtte fra så mange mennesker, ser vi frem til at udvide vores arbejdssfære i områderne uden for Dharamsala. 

Udgivet på www.tibetcharity.in april 2015

 

 
 
 
Adresse

C/O Gunver Juul
Hvedevænget 1
3230 Græsted

Telefontid

Mandage kl. 14-16 på tlf. 20 63 55 85
(især vedr. projekter indenfor sundhed og miljø samt
generelle spørgsmål om Tibet Charity)

Onsdage kl. 10-12 på tlf. 22 40 72 30
(især vedr. sponsorater, uddannelsesprojekter og økonomi)

 

Vi forsøger at være på
kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes
nogen, så prøv venligst igen
– på forhånd tak.

Email

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du at støtte

Bankoplysninger - klik her ->