Af bestyrelsesmedlem Jette Hoffmeyer – tovholder for Uddannelsesprojekter


At sikre uddannelse til de tibetanske flygtninge i Indien og Nepal har været en meget vigtig del af det humanitære arbejde, som Tibet Charity har ydet gennem mange år.

Uddannelse er nemlig meget ofte den eneste mulighed, tibetanerne har for at ændre deres fremtid og dermed også give dem mulighed for at hjælpe deres familier og det tibetanske samfund.

Hovedparten af de tibetanske high scool studerende har ikke økonomiske muligheder for at videreuddanne sig og slet ikke til at komme på universitetet. Et meget begrænset antal legater uddeles af det tibetanske selvstyres administration til de studerende med de højeste karakterer. Men hovedparten af de tibetanske unge står uden muligheder, uanset hvor begavede og flittige de i øvrigt er. En high scool eksamen er ikke nok til at give dem et job hverken i Indien eller i Nepal. De studerende kan fra marts måned hvert år ansøge om uddannelseslegater fra TC, og samtidigt søger Tibet Charity så sponsorer, som vil støtte en bestemt uddannelse eller vil støtte programmet.

I juli udvælges de studerende, der vil modtage legatet. Denne udvælgelse sker på baggrund af ansøgerens eksamenspapirer og økonomiske situation, samt en motiveret ansøgning.

Vores sponsorater gælder som hovedreglen for hele studie-perioden, som kan variere. De mellemlange uddannelser varer typisk 3-4 år og de lange uddannelser 5-6 år. Som sponsor forpligter man sig for hele perioden, allerede før uddannelsen starter, samtidigt med udvælgelsen af de studerende.

Et uddannelsessponsorat er økonomisk afhængigt af, hvilken uddannelse der er tale om. Det koster mellem 4.400 kr. og 4,800kr. årligt. Sponsoratet kan betales kvartalsvis: 1100/1200 kr.

Man kan også donere direkte til uddannelsespuljen. Disse øremærkede donationer går til Tibet Charity’s legatpulje, som sikrer endnu flere tibetanske unge en uddannelse.

Vi har på nuværende tidspunkt 8 studerende i Indien, hvoraf de 3 har personlige sponsorer, de øvrige fik legater fra puljen. I Nepal har vi 5 studerende, alle med personlige sponsorer.

Udover uddannelserne igennem Tibet Charity huset, har vi 2 sponserede unge på CTV skolen.

Tibet Charity i Indien har oprettet en uddannelseslinje, der kvalificerer til universitets udannelserne i Indien, og som foregår i vores eget hus i Dharamsala. Det er den såkaldte OPE uddannelse, som med tilladelse og anerkendelse af det indiske undervisningsministerium giver adgang til alle højere uddannelser ved indiske universiteter. Vi er specielt glade for denne uddannelse, da det tidligere har været næsten umuligt for tibetanske unge at komme ind på de akademiske uddannelser i Indien, og vi er den eneste ikke-indiske organisation der har fået tilladelse til at køre en sådan adgangsberettiget uddannelse. Den nuværende årgang er 3. batch siden tilladelsen og tæller 12 unge nytilkomne tibetanere, der virkelig knokler for at klare de ret strenge krav.

_/\_

 
Adresse

C/O Gunver Juul
Hvedevænget 1
3230 Græsted

Telefontid

Mandage kl. 14-16 på tlf. 20 63 55 85
(især vedr. projekter indenfor sundhed og miljø samt
generelle spørgsmål om Tibet Charity)

Onsdage kl. 10-12 på tlf. 22 40 72 30
(især vedr. sponsorater, uddannelsesprojekter og økonomi)

 

Vi forsøger at være på
kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes
nogen, så prøv venligst igen
– på forhånd tak.

Email

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du at støtte

Bankoplysninger - klik her ->