Af bestyrelsesmedlem Gunver Juul – tovholder for Sundhed og Miljø
1. Formandens beretning: Velkommen!
Det har været et turbulent år – af flere årsager. Huset i Dharamsala fik ikke fornyet den helt nødvendige tilladelse til at indføre penge fra udlandet, selv om vores Director Tsering Thundup startede ansøgningen om fornyelsen 2 år, før den udløb – vel bekendt med det indiske bureaukratis langsommelighed. Det betød, at vores sending i foråret blev fastfrosset i banken, og da vi nåede frem til foråret i år, var der ganske enkelt ingen penge at betale de ansatte med eller til at betale el-regninger o.lign. Vi forsøgte herhjemmefra at sende på anden vis, men det kom heller ikke igennem grundet uigennemskuelige regler. På trods af corona lukningen var vi blevet bedt om at holde klinik og dyrehospitalet åbent, fordi der ikke var andre steder for folk at få hjælp, og fordi man frygtede rabies blandt vilde hunde, der kom ned fra bjergene ad de mennesketomme veje. Da der trods henvendelser til de indiske myndigheder hver uge ikke skete noget, meddelte Director på Facebook, at vi var nødt til at lukke alle aktiviteter ned, fordi vi ikke fik FCRA tilladelsen. Det satte gang i sagerne, fordi flere udenlandske beboere henvendte til sig ministeren for dyrevelfærd, som endelig fandt frem til den skuffe i det underordnede kontor, hvor vores ansøgning var blevet gemt væk – ved en fejltagelse.
Så sidst i maj kom tilladelsen endelig, pengene blev frigivet fra banken, og vi har igen kunnet sende ned, så de ansatte kan få løn – efter at have arbejdet uden betaling i næsten et halvt år.
En anden sag har også krævet en del arbejde, men det er til gengæld kun positivt for foreningen. I efteråret døde et mangeårigt medlem af TC efter nogen tids alvorlig sygdom, og det viste sig, at han havde indsat TC som enearving til sommerhus, pension og bil. Alle ved jo, hvor meget det betyder for os at få kapital til at fortsætte vores støtte arbejde for de tibetanske flygtningesamfund i Indien og Nepal, så vi har arbejdet vedvarende for at forvalte denne fantastiske gave på bedste vis – og det er lykkedes at få solgt det lille sommerhus i en budkrig, der gav meget mere end forventet, og snart er alle papirer og andre formaliteter klaret. Vi er utroligt taknemmelige for denne gave.
Vores oprydning i de problemer, som vi gennem flere år har haft i Nepal, har ført til en meget positiv tilstand. Sidste år ved denne tid var vi midt i det store opbrud, og det er dejligt at kunne meddele, at der nu er styr på arbejdet ved hjælp af vores nye samarbejdspartner i Pokhara, der fordeler sponsorsager meget samvittighedsfuldt og næsten uden udgifter for os. Vi betaler selvfølgelig porto og transportudgifter, men sammenlignet med de rigtigt store udgifter til hus og lønninger, er det så godt som intet. Der har været ydet et stort arbejde med at finde de mange modtagere af sponsorsager, da det tidligere kontor destruerede alle papirer og undlod at hjælpe med genopretningen. Der er stadig nogle få sponsorsager, som ikke er blevet lokaliseret, men der arbejdes på at komme helt i mål. Nu stemmer udgifter og omfang af projekter overens og tynger ikke TC i Danmark. Trods modstand og hårde beskyldninger er vi meget tilfredse med, at vi tog fat i problemerne og fik dem løst, uden at det gik ud over de mennesker, som vi er sat til at støtte.
Administrationen herhjemme fungerer på samme måde, som den vi indførte sidste år. Vi er stadig alt for få mennesker til at udføre det daglige arbejde.
Jette er ansvarlig for al det daglige arbejde, sponsorsagerne , udsendelse af penge til Indien og Nepal og medlemspleje. Det er et mega arbejde, som ingen anden har styr på i foreningen.
Kim tager sig af det overordnede økonomiske arbejde med regnskaber, forholdet til bankerne etc. sammen med vores fortræffelige revisor.
Selv tager jeg mig af spørgsmål fra medlemmer, der drejer sig om sundhedsprojekter og af ansøgninger om støtte, samt for kommunikationen med vore samarbejdspartnere i Indien og Nepal.
Vores udfordring er som altid økonomien! Det har klart lettet i år (2020) grundet den omtalte arv, men vi må se os om efter nye kilder til støtte, eftersom vi jo ikke kan påregne sådanne gaver hvert år. Vi får stadig støtte fra Kulturstyrelsen, men i løbet af de sidste år er denne faldet med ca. 20%, og samtidigt er vores medlemsantal også faldet – hvilket skete i løbet af den økonomiske krise, og det er ikke genoprettet siden. Det er derfor vores bøn til alle medlemmer at skaffe flere medlemmer blandt venner og familie.
Vi har allerede sidste år bedt vores Director Tsering Thundup i Indien om at skaffe midler fra andre kilder, hvilket han er blevet meget dygtig til.
Vore udgifter herhjemme er allerede forrige år blevet barberet ned til det absolut nødvendige, da vi gør alt arbejde selv, ikke har leje udgifter eller andet, og faktisk kun har revisor udgifter tilbage. Eftersom de er lovpligtige, så vi kan ikke skære mere.
Vi er i gang med en revision af projekterne i Indien m.h.p. at følge med udviklingen, der både viser nye behov, men også ændringer, der overflødiggør projekter, som vi tidligere skabt og støttet. Dette kan meget vel medføre færre administrations-udgifter og øgede projekt udgifter. Herom i bladet, hvor der er en lang artikel om eksil samfundets udvikling og ændringer.
2. Som nævnt fungerer huset i Dharamsala nu igen.
Undervisningen på det gymnasiale plan, som skulle give ungdommen en chance for en højere uddannelse i Indien, er desværre i pause, fordi der ikke er ansøgere nok. Der kommer færre flygtninge til Indien, og flere rejser derfra til vestlige lande eller Australien. Den øvrige undervisning i engelsk og samfundsfag fortsætter som hidtil.
Vore sponsorsager kører upåklageligt.
De sociale projekter, der indløber, bliver vurderet, og hvis det er muligt økonomisk og praktisk sat i gang. Lykkeligvis fungerer Blodbanken meget fint – der reddes liv hver uge. Og det er selvfølgelig med til at give TC et godt ry og gøre det nemt for os at fungere i samfundet. Director har sendt en meget fuldstændig rapport om alle aktiviteter i huset, som kan læses på vores hjemmeside.
Vi er taknemmelige for al den støtte, vi modtager fra medlemmer og andre, og vi håber, at vi vil kunne fortsætte på samme måde fremover. Alt, hvad vi kan bidrage med derude, har uvurderlig betydning for eksilsamfundet.
P.S. Vi takker især Maria Vishof for støtte ved møder og især ved udarbejdelse af TC bladet, Gitte Gammelgaard for den smukke udformning og Sibila Reventlow for gode bidrag til bladets indhold./