Af bestyrelsesmedlem Gunver Juul – tovholder for Sundhed og Miljø
Også i Klinikken i Dharamsala sker der ændringer:
Head nurse Jigmey er blevet headhuntet af Health Department i Eksilregeringen, og vi er derfor i en transit periode, hvor vi overvejer, om den stedfortrædende Head Nurse skal ansættes permanent eller om vores klinik skal omstruktureres. Home nurserne tager sig fortsat af alle i området, der søger hjælp, og har desuden tilsyn på Old People’s Home, foruden at de hver dag har åbent i husets klinik, hvor alle – tibetanere, indere og vestlige turister – kan søge hjælp og modtage præparater. Vi er jo ganske stolte af, at regeringen er så glade for vores sundhedsprojekt, at de vil kopiere det og skabe et home nursing system for alle tibetanere i Indien, ledet af Jigmey. Vi er bedt om at supervisere dette projekt, så vore erfaringer kan overføres.
Vores indiske Home Nurse, Kumar, har alligevel ikke forladt arbejdet, således som det ellers forlød sidste år, og det er lykkedes Director at skaffe et sponsorat til ham, så han kan fortsætte med at støtte arbejdet for gadebørnene. Vi har ligeledes just fået at vide, at en af de andre Home nurser også har modtaget sponsorat udefra, hvilket igen letter vores økonomi.
Der køres vedvarende oplysnings kampagner om sundhed for børn, fødselsforberedelser for gravide, pleje af ældre og om specielle emner som rabies og de mest truende sygdomme som diabetes og maveinfektioner samt om ret kost og om forholdet mellem krop og sind.
Vi har taget skridt til at starte en uddannelse i coaching og psykoterapi for home nurserne, eftersom der mangler tilbud om hjælp i kriser og med psykiske problemer. Herom i det nye nummer af bladet.
Veterinær hospitalet fungerer også som hidtil, og vi modtager stadig alt, hvad vi behøver fra Fondation Brigitte Bardot i Frankrig. Som det fremgår af formandens beretning, er vi så nødvendige, at selv under corona krisen blev vi opfordret til at have åbent. Vi har on and off dyrlæger ansat, men de forsvinder hurtigt igen, fordi vores løn ikke kan måle sig med det, de kan tjene i industrien. Vi får dog støtte fra stedlige dyrlæger, der opererer med vores gode udstyr. Og vi har med mellemrum besøg af udenlandske dyrlæger, der så kan gennemføre større projekter i oplandet.
Vi er taknemmelige for al den støtte, vi modtager fra medlemmer og andre, og vi håber, at vi vil kunne fortsætte på samme måde fremover. Alt, hvad vi kan bidrage med derude, har uvurderlig betydning for eksilsamfundet.