Som sponsor vælger du selv hvordan du ønsker at engagere dig.

Nogle af vore sponsorer har en personlig kontakt og korrespondance med deres tibetanske "pårørende", og en del har endda besøgt dem i Indien eller Nepal, og har ved selvsyn kunnet konstatere, at hjælpen er nået frem til rette modtager.

Langt de fleste af vore sponsorer foretrækker dog at støtte økonomisk, uden at det medfører korrespondance.

Hvis man ønsker at brevveksle med modtageren, er det bedst at vælge en skoleelev, som selv kan skrive på engelsk.

De ældre kan ikke engelsk, men en del af dem får hjælp til brevveksling fra yngre pårørende.
 

 

Ubeskåret formidling af støtte fra menneske til menneske
Tibet Charity formidler alle personlige sponsorater ubeskåret frem til de tibetanske modtagerorganisationer, som distribuerer pengene ud til de enkelte modtagere. Der fratrækkes i modtagerlandet max. 3% til administration og bankgebyrer, hvilket for et sponsorat på f.eks. 150 kr. mdl.er 4,50 kr..Sponsoraftaler kan opsiges med 3 måneders varsel.

l menuen til venstre, kan du finde information om sponsorater af børn og ældre og du kan finde en oversigt over, hvor de tibetanske flygtninge vi støtter er bosat. Du kan desuden finde information om vore lokalafdelinger og samarbejdspartnere i Indien og Nepal, som er ansvarlige for at formidle pengene frem til den enkelte modtager.

Kontaktpersoner i Tibet Charity: Jette Hoffmeyer