Årsberetning for Sundhed & Miljø

Området forvaltes af:
Tsering Lhamo, Supervising nurse i Dharamsala, Indien,
Malene Rossil, sygeplejerske og biomediciner, Bornholm
Gunver Juul, biomediciner og psykoterapeut, Tikøb.

Projektområder:
Sundhedsklinikker for mennesker
Uddannelse af social og sundheds-personale
Dyre-velfærd, især hundeprojekter
Økologisk landbrug med fokus på anvendelsen af EM

Arbejdet med disse områder udgår for en stor del fra huset i Dharamsala, hvor vi for 3 år siden startede vor egen klinik, i det daglige ledet af Tsering Lhamo, og med gæstebesøg fra Dk. af frivillige sygeplejersker, andre sundhedspersoner og Gunver Juul.

Her gives gratis undersøgelser og behandlinger, incl. medikamenter og kosttilskud, til især ubemidlede tibetanere og indere, og naturligvis også til mere velstående, der ikke er blevet præcist diagnosticeret eller tilstrækkeligt behandlet på hospitalerne. Vores focus har i det forløbne år især været at udbrede kendskab til, hvordan man undgår sygdom, både de alm. infektioner og især de civilisationssygdomme, som vi ser ud til at have held med at eksportere fra Vesten til den øvrige del af verden. I 2007 gjaldt det især arbejdet med at forebygge og behandle Diabetes, som er ved at blive en folkesygdom i Fjernøsten, og som truer med at handicappe mere end 10% af befolkningen i Indien og bringe landets økonomi til fallit.

I dette projekt deltog Margrethe Larsen, sygeplejerske med speciale i Diabetes, og det blev en stor succes, idet undervisning og blodtagning overbeviste tibetanerne i Dharamsala – såvel på klostre som i klinikken og på TCV’s skole og langt op i bjergene - om, at de skulle droppe det hvide sukker, det hvide mel og de meget forarbejdede fødevarer. Det viste sig meget let at få folk til at tage ansvar for eget helbred og deres kostændringer viste nogle meget overbevisende resultater på ganske kort tid. Der er blevet rift om spelt og jackery siden da, og vi har ikke set nye Diabetes tilfælde i det område. Stor tak til Margrethe – også for den udmærkede artikel, som kan læses i vores blad!

Vores fokus har været og er fortsat de mange munke og nonner, der lever som eneboere oppe i bjergene, og som ikke har anden mulighed for at blive sundhedsmæssigt tilset, samt de mange nyankomne, som har både fysiske og psykiske lidelser. Især er Tb og Hepatitis B et stigende problem. Her har den homøopatiske vaccination mod Hepatitis B og behandling af de allerede smittede vist sig at få en vis virkning, og det vigtigste er måske, at denne erfaring har givet familier med smittede medlemmer og andre i samfundet et håb om, at sygdommen ikke behøver resultere i lidelse og tidlig død. Der er nemlig en stor angst i det tibetanske samfund for smitte af sygdommen, fordi man indtil nu kun har haft meget negative erfaringer.

Der arbejdes primært med naturlige midler og vitaminer/mineraler samt med Ayurveda urtemedicin og homøopati. Og der samarbejdes med lægerne på det tibetanske universitet for tibetanske medicin, Men-Tsee-Khang.

Desuden fører vi jævnligt tilsyn med klinikkerne på Chauntra og Bhuntar skolerne, og på Norbulingka. Især på sidstnævnte sted er der store medicinske problemer, da Kunstakademiet tager imod et stort antal unge flygtninge hvert år for at give dem en uddannelse indenfor de discipliner, som skolen underviser i. Disse unge er meget medtagne, helt uden uddannelse fra hjemlandet, og ofte meget syge. I lighed med tidligere ser vi stadig nye flygtninge med knogletuberkulose, der menes at have forbindelse med den tuberkulose, som ofte findes i kvæget, og som derfor kan viderebringes gennem fødekæden.

Den flygtning, der i 2006 blev forsynet med to nye proteser til begge ben, kommer nu kørende på motorcykel, og det er umuligt at se, at hans ben er kunstige, både når han går og kører. Sådanne episoder hører til de meget store glæder i arbejdet.

I børnehaven i Norbulingka betaler vi fortsat for, at børnene kan få en bedre kost og forsyner dem med nødvendig medicin og tilskud af vitaminer og mineraler. Det er en stor tilfredsstillelse at få at vide, at sygdomsfrekvensen er stærkt dalende, og at børnene virker friskere og gladere.

På alle de ovennævnte steder undervises i kost og generel sundhed, arbejdsstillinger og hygiejne.

Skolerne under Sambhoda skolevæsen følger fortsat vores kostplan og vejledning om de skadelige virkninger af at indtage dårlig slik og coca cola. Og en sanering af indholdet i kioskerne på kostskolerne er i gang. Dette på opfordring fra skoledirektøren Karma.

Home Nursing projektet: Vores hjemmepleje projekt, der ligner den danske hjemmehjælp, har nu uddannet det første hold Home Nurses, og de har siden december været i gang ude familier med børn og syge, de hjælper kvinder under og efter fødsler, tilser gamle mennesker der bor alene, vurderer, om der skal indlæggelse eller anden behandling til, foretager sår- og efterbehandlinger,nårfolk sendes hjem fra hospitalerne og meget mere.

8 studerende startede, heraf 6 tibetanske kvinder og 2 indiske mænd, og efter et års undervisning bestod de 6 studerende eksamen og startede arbejdet ude i samfundet under ledelse af vores sygeplejerske Tsering Lhamo og betalt fra TC. Den ene indiske mand søgte efter nogle måneders undervisning over i veterinærområdet, fik en uddannelse på en indisk veterinær institution og blev derpå ansat i Veterinærklinikken i TC House. En tibetanske kvinde ophørte med studierne grundet problemer med børnene.

Hjemmeplejen er yderst tiltrængt, da mange ikke har råd til lægehjælp, endsige hospitals-indlæggelse, og derfor når at blive meget syge, ofte endda uhelbredeligt, inden der skrides ind, med unævnelige lidelser og enorme udgifter til følge. Og Home Nurse arbejdet er i allerhøjeste grad værdsat af samfundet.

Vi efteruddanner stadig de 6 fungerende Home Nurses, og vi vil derfor være taknemmelige for evt. bidrag fra sundhedspersonale med speciale indenfor sygepleje, fysioterapi, zoneterapi o.s.v.

Det er en markant udgift for Sundhedsområdet i TC at udvide vores område med 6 Home Nurses, men det er uden tvivl en meget effektiv indsats i nærmiljøet. Vi er glade for, at foreløbigt én Home Nurse har fået en sponsor, og vi håber, at flere følger. For kun hvis vi kan tilføre området mere kapital, vil vi få råd til at uddanne flere Home Nurses. Det skal ikke skjules her i beretningen, at vores håb er med tiden at kunne forsyne alle settlements med disse værdifulde medarbejdere.

Dyreklinikken i TC House i Dharamsala blev åbnet i 2007 og havde først en meget travl tid med daglige konsultationer for både private og gade-hunde, samt en del camps ude i både indiske og tibetanske samfund. Der sporedes stor glæde blandt lokalbefolkningen og tilsvarende skepsis hos de officielle myndigheder, som i efteråret udviklede sig til virkelig modstand fra autoriteterne side. Klinikken gik en trang skæben i møde i oktober-november 2007, omend vi gennemførte et vellykket projekt med norske dyrlæger i efteråret – som man kan læse om i vores blad. Trods denne succes undgik vi ikke at lukke klinikken især på grund af klager fra en ret så uduelig indisk dyrlæge, som havde årsag til at blive misundelig!

Takket være udholdende og dygtigt arbejde fra vores Director, Tsering Thundup, har vi nu i januar 2008 endelig fået den officielle autorisation til at køre den permanente veterinær-klinik i huset, og vi har opnået tilsagn fra en indiske dyrlæge om supervision af klinikken. Dermed skulle vi være sikrede mod officiel indblanding.

Et hovedområde for veterinær klinikken vil blive at afdække sammenhængen mellem tuberkulose blandt befolkningen og forekomsten af Tb hos malkekvæget samt at designe en behandling af køerne, der kan forhindre den uheldige overførelse af sygdommen.

Der findes ikke en egentlig veterinær rådgivning for landbruget, så vi vil kunne udfylde et beklageligt hul i informationen og forebyggelsen af sygdomme.

Klinikken var oprindeligt planlagt som et amarbejde med den australske organisation: Vet.Org. og Blue Planet Learning, men det har vist sig enklere at køre det selv, dog med deltagelse fra Australien i form af en meget dygtig senior dyrlæge, der har besøgt klinikken 2 gange. Og vores veterinær assistent er fortsat ansat og arbejder meget selvstændigt med mindre opgaver i de daglige åbningstider.

I Nelamangala er den økologiske have i gang igen efter en beklagelig ødelæggelse af vandreservoiret i 2006. En ny leder er udpeget og uddannet, og haven fungerer som demonstration af økologiske dyrkningsmetoder og anvendelsen af EM.

Køkkenhaverne i Chauntra og Bhuntar skolerne giver fortsat et udbytte, der betyder en betragtelig forbedring af elevernes kost. Der høstes grøntsager, krydderurter og frugt, og eleverne fører regnskab over, hvor stort udbyttet har været siden oprettelsen af projektet.

Med tak og hilsen

Gunver Juul
Tovholder