Klinikker

Vores klinik arbejde har i flere år koncentreret sig omkring skoleklinikken i Chauntra skolen i Bir, Nordindien. Årsagen er, at børnene her hører til de fattigste og usleste overhovedet, idet de kommer fra det meget fattige Tuting område helt oppe ved grænsen, hvor de lever næsten uden skolegang, uden elektricitet og uden adgang til helbredsundersøgelser eller behandling. Når de i 4-5 års alderen ankommer til Chauntra kostskole, er de fejlernærede, fulde af orm og andre parasitter, ikke-vaccinerede og helt fortabte i de nye omgivelser, hvor endog sproget er nyt.

 

Skolen gør et enormt arbejde for at integrere disse børn, og resultatet er imponerende: Hvert år er de dimitterende elever blandt de bedste i alle tibetanske skoler.

En af årsagerne er det store arbejde, som de skiftende health workers har ydet på klinikken, som er blevet endog meget effektivt udstyret ved hjælp af tilskud, primært fra Tibet Charity.

Det er nu lykkedes at få ansat endnu en health worker, således at de er to personer til at behandle og vejlede de ca. 400 børn og en skolestab på ca. 35. Disse to kvinder har nok at gøre, og vi er derfor glade for, at det nu er lykkedes os at bygge to små lejligheder oven på klinikken, sådan at de kan være til stede hele tiden. Det har også betydet, at alle lokaler i stueetagen kan inddrages i klinikken, der har to stuer til sengeliggende børn samt et rigtigt western toilet, så vi for fremtiden undgår at børn med brækkede ben falder i ”hullet” i det indiske ditto. Denne forbedring er blevet mulig ved en privat donation.

Vi behøver fortsat støtte til indkøb af medicin, vitaminer og mineraler – for skolens offentlige tilskud til alt dette beløber sig til ca. 9 kr. pr. barn pr. år!

I de to sidste år er vi også begyndt at udvide en skoleklinik i kostskolen i Bhuntar, også i Nordindien. Den har været yderst mangelfuldt udstyret. Da jeg første gang besøgte den, bestod klinikken af et bord med nogle få hovedpinepiller og en rusten saks. Nu har den et rimeligt forråd af nødvendig medicin samt redskaber til behandling af almindelige skader, såsom sår og forstuvninger.
Også her behøver vi fortsat støtte til indkøb af medicin, plaster og bandager.

Nu koncentrerer vi os om indretningen af vor klinik i TC-huset i Dharamsala, som vi regner med at tage i brug fra april 2005. Vores ansatte oversygeplejerske får sit hovedsæde her, og vi regner med at behandle fattige tibetanere og indere i området samt specielt at tage os af de nyankomne flygtninge, der jo alle kommer til flygtninge centeret i Dh., og hvoraf mange lider af tuberkulose.
Vi vil holde foredrag om kost, alm. hygiejne, seksualitet og andre nyttige emner i tilknytning til klinikken.