Der er få individer i verden, som frembringer en sådan respekt, tillid og beundring, som H.H. Dalai Lama. Hans budskab om menneskelig medfølelse og behovet for universel ansvarlighed, har givet genklang over hele verden på et tidspunkt, hvor folk i høj grad har mistet tro på etablerede ledere og institutioner.

H.H. Dalai Lamas egen selvopfattelse er yderst beskeden. Han omtaler altid sig selv som 'en simpel buddhistisk munk', og er næsten altid lattermild, afslappet og uhøjtidelig i sin fremtoning. For tibetanere er den største lykke, der kan overgå dem at opleve at være i nærheden af H.H. Dalai Lama.

Tibet Charity har flere gange arrangeret Dalai Lama’s besøg i Danmark og arbejder tæt sammen med ham omkring flere projekter i Indien og Nepal.

Ledestjerne for tibetanerne
H.H. Dalai Lama H.H. Dalai Lama blev født ind i en bondefamilie i landsbyen Takster i det nordøstlige Tibet i 1935. Som to-årig blev han genkendt som inkarnationen af den tidligere Dalai Lama. Hans åndelige linje betyder for tibetanere, at han er mere end blot en politisk leder - han er den levende manifestation af Tjenresig, medfølelsens boddhisattva. Tibetanernes forhold til Dalai Lama er således meget personligt og betydningsfuldt, og han er for dem som en ledestjerne, der holder håbet og modet oppe for 6 millioner tibetanere.

H.H. Dalai Lama har siden 1959 levet i eksil i Indien, hvorfra han utrætteligt arbejder for en ikke-voldelig løsning af de ufattelige lidelser det tibetanske folk udsættes for under den kinesiske besættelse. I 1989 modtog han Nobels Fredspris.

 

 

Se mere på dalailama.com ->

 
Adresse

C/O Gunver Juul
Hvedevænget 1
3230 Græsted

Telefontid

Mandage kl. 14-16 på tlf. 20 63 55 85
(især vedr. projekter indenfor sundhed og miljø samt
generelle spørgsmål om Tibet Charity)

Onsdage kl. 10-12 på tlf. 22 40 72 30
(især vedr. sponsorater, uddannelsesprojekter og økonomi)

 

Vi forsøger at være på
kontoret i telefontiden,
men hvis der ikke træffes
nogen, så prøv venligst igen
– på forhånd tak.

Email

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ønsker du at støtte

Bankoplysninger - klik her ->