Af bestyrelsesmedlem Gunver Juul – tovholder for Sundhed og Miljø
De to af TC’s sundhedsprojekter i Indien, der virkelig betyder noget for det tibetanske samfund, Home Nurserne og Dyrehospitalet, fungerer stadig fint. De er faktisk selvkørende i meget høj grad, hvilket betyder, at vore tibetanske ansatte bliver stadigt bedre i stand til at køre projekterne selv. Projekterne er selvfølgelig stadig afhængige af de økonomiske midler, som vi skaffer gennem vore sponsorer, der takkes af hjertet!
Klinikken i TC House i McLeod
Klinikken i TC House i McLeod ledes fortsat af sygeplejersken Tenzin Namzay, fint støttet af Jigme Choekyi, som også er fuldt uddannet sygeplejerske. Desuden udsendes hver formiddag 4 af vore Home Nursere fra klinikken til de hjem, hvor der er behov, i samarbejde med Welfare Office, som er en del af Home Department i den Tibetanske Eksilregering. Home Nurserne besøger gamle og syge mennesker samt de nybagte mødre, der har behov for pleje og støtte i hjemmene. Her hjælper de med alt fra indsprøjtninger til madindkøb og vask af tøj.
Takket være de mange besøg af terapeuter fra Danmark og England lærer Home Nurserne hele tiden nye behandlingsformer, der kommer de gamle og værkbrudne patienter til gode: Zoneterapi, kranio-sakral terapi, massage og flere energetiske terapier, der passer godt sammen med de kontinuerlige behandlinger med urtemedicin og nutrient tilskud. Der er stor videbegærlighed hos både sygeplejersker og Home Nurser, og de går gerne i gang med endnu flere metoder, dersom vi kan lokke flere til at undervise dem.
Om eftermiddagen er hele personalet i klinikken, som besøges af mange mennesker, både tibetanere, indere og turister i området. Vi er meget glade for især vores forebyggende arbejde, der har givet rigtigt gode resultater, f.eks. ved at mindske raten af diabetes.
Home Nurserne er blevet meget ivrige og dygtige til at opspore naturlige præparater til behandling af sygdomme, og et af disse midler er noget så simpelt som frøet fra en busk i Sydindien, der helbreder diabetes 2. Alle vore patienter med denne sygdom er blevet raske og kan ophøre med den kemiske medicin. Det gør vore Home Nurser stolte at vide, at de har medvirket til så gode behandlings resultater.
De øvrige Home Nursere er fortsat stationerede enten i andre settlements eller hos TCV. Vi er især glade for, at de to unge piger fra Ladakh holder ud i de geografisk vanskelige forhold i Ladakh. Desuden er det en stor glæde at se vores indiske medarbejder Kumar arbejde videre i plastikbyen, hvor han er eneste sundhedsstøtte og tilknyttet organisationen Tong-Len, der ledes af en tibetansk munk. Kumar støtter endvidere tiggernes børn i at få en uddannelse, der kan bringe dem væk fra fattigdommen og tiggeriet, som ellers ville være deres eneste fremtidsudsigt. Det er et vigtigt punkt for Tibet Charity at støtte de fattigste indere også, hvilket gør organisationen vellidt og respekteret også i det lokale samfund.
Vores store ønske er at gentage dette projekt i Tibet blandt nomaderne, og grundlaget er lagt med en form for sundhedsrådgivning og mulighed for behandling med naturmedicin og kosttilskud i forbindelse med det tibetanske væveri Norlha i Amdo. Det synes at være vores vigtigste projekt i fremtiden, eftersom der ikke eksisterer nogen som helst form for støtte til syge nomader.
Animal Project
Animal Project kører også mere effektivt år for år – især takket være en meget fin fortsat støtte fra Fondation Brigitte Bardot. Det betyder, at forholdene forbedres, både hvad angår operationsudstyr og hvilerum til opererede hunde og katte. Vores anæstesiapparatur er nu så moderne, at dyrlæger i området beder om at låne vores operationsrum, når de skal udføre særligt vanskelige operationer.
Vi har modtaget et sponsorbeløb til yderligere forstærkning af den indhegnede gård specifikt til katte, hvilket gør det muligt at beholde disse vævre dyr under længerevarende behandling. Tidligere er det lykkedes dem at flygte, så snart de vågnede op, fordi der manglede tætte hegn til at holde dem inde.
Hvert år arrangeres stadig flere camps ude i områderne længere og længere væk fra Dharamsala, og vi holder de obligatoriske foredrag om hundesygdomme og især om rabies. Heldigvis er rabies under kontrol nu og meget sjældent forekommende i de områder, hvor vi har været med vore camps.
Vi har heldigvis stadig vore to Vet Nurses, Thukche og Jampa, der fortsat er helt dedikerede i deres arbejde. Desværre har vi mistet vores dyrlæge fra Sikkim, fordi han fik et godt tilbud fra det offentlige system – det er helt umuligt for os at konkurrere med de arbejdsforhold og den løn, som gives til dyrlæger ansat af den indiske regering. Og vigtigt for de uddannede dyrlæger er især den sikkerhed, der følger med fast officiel ansættelse i den indiske administration, hvilket vi som fremmed, frivillig organisation ikke har mulighed for at tilbyde vore ansatte. Vi må derfor klare os med besøgende dyrlæger fra mange forskellige lande.
Fremtidig fokus for Sundhed & Miljø
Det er vores ønske, at vi kan fortsætte disse to projekter, gradvist overgive dem til tibetanerne og finde veje til at gøre dem selvkørende.
Det er desuden vores ønske, at vi i fremtiden kan koncentrere vore kræfter om de nødvendige forbedringer af nomadernes levevilkår inde i Tibet. Det vil kræve diplomatisk sans overfor myndighederne og ret så mange penge, da forholdene gør både byggeri og transport komplicerede. Ikke desto mindre er det absolut nødvendigt at arbejde videre med projektet i Ritoma, eftersom nomaderne er efterladt uden social og sundhedsmæssig støtte overhovedet, hvilket betyder, at alles helbredstilstand bliver stadigt dårligere. Især børnenes ringe helbred er en virkelig betænkelig sag, da mangel på sundhedspleje og ordentlig mad i tidlig alder skaber svaghed hos de kommende unge og voksne generationer.
Vores håb er derfor at finde midler til dette projekt.