Af bestyrelsesmedlem Gunver Juul – tovholder for Sundhed og Miljø
Tibet Charity’s afdeling for Sundhed & Miljø projekter i Indien omfatter fortsat klinikarbejde for dyr og mennesker samt oplysningsvirksomhed om sygdomsepidemier (f.eks. Hepatitis B og smitte fra dyr med hundegalskab), om hygiejne samt om fødselsforberedelser, sund kost, forebyggelse af diabetes (som er en voksende lidelse i Fjernøsten) og prævention. Tibetanerne i McLeod Ganj mener stadig, at vores vigtigste virke er Home Nursernes hjemmesygepleje. The ”purple girls” lyser op i gaderne på vej mod de hjem, der har brug for støtte. Gennem deres daglige besøg i hjemmene giver de tryghed og menneskelig kontakt sammen med den konkrete sygepleje. Hver formiddag går de 4 af vore home nurser ud til nybagte mødre, nyligt opererede patienter hjemsendt fra hospitalet, samt ældre tibetanere, der ofte bor alene og er mere eller mindre handicappede/syge, og derfor helt afhængige af denne daglige hjælp til indkøb, tøjvask, sår rensning, injektioner, massage og medicinering. I det sidste år har de udvidet deres service til også at omfatte fattige og hjemløse indere, f.eks. ”the box man”, der i mange år boede i en kasse på hovedgaden overfor templet. Hver dag sørgede de for at vaske og forbinde hans skinnebenssår, give ham ordentlig mad, vaske hans ubeskriveligt snavsede madras og de købte nye tæpper i stedet for de gamle lasede. Da hans krop gav op, sad 2 home nurser ved ham, indtil han var gået bort. Det har skabt furore i det indiske samfund, og gjort forholdet mellem inderne og flygtninge samfundet endnu bedre.
Samarbejdet med Welfare Office, som er et socialkontor under Home Department i Tibetan Exile Government, gør det muligt for os at have fingeren på pulsen og komme i kontakt med de nødlidende. Mange mennesker henvender sig dog selv til klinikken i TC huset i Dharmsala, der som en af de gamle, jeg mødte på gaden smilende sagde: ”Tibet Charity is the best charity here!”
Klinikken i TC House i McLeod
Klinikken ledes nu af Jigme Choekyi, som er uddannet sygeplejerske, efer at vores tidligere head nurse, Tenzin Namzay, måtte forlade os for at blive gift og tage sig af sine yngre søskende. Den ene af vore home nurser, Tsomo, er dagligt på klinikken – men i kortere tid, da hun er blevet mor. Om formiddagen er de andre 4 home nurser som tidligere berettet, ude i hjemmene, men om eftermiddagen er de 4 home nurser tilbage i klinikken , og de betjener så en række patienter, der kommer enten dagligt eller flere gange ugentligt med sår, der skal renses, øjenbetændelser, der skal dryppes med medicin, børn der skal vejes og ældre hjemløse, der skal trænger til et styrtebad i vore to badeværelser på klinikken. Indimellem disse mange gøremål når de også at rulle gazebind op, forme vat totter, sterilisere redskaber samt fortælle historier fra det virkelig liv.
Mange mennesker søger klinikken med alskens fysiske og psykiske lidelser, fra åbne sår, akutte forkølelser, smerter, depressioner og kroniske sygdomme. En del kommer også med sociale og økonomiske problemer, og i samråd med kontoret i huset og med Jette Hoffmeyer, som står for de sociale projekter, forsøger vi at finde både økonomi og praktiske løsninger. Det er helt klart lettere at hoppe ind i klinikken, der ligger nede ved vejen, end at kravle op på 3. etage til de fine kontorer, så på den måde kommer klinikken til at fungere som den åbne dør ind til hel huset. Flere af vore studerende er også startet med en hovedpine eller ørebetændelse i klinikken, hvor de så har fået fortalt om deres fremtidshåb og er blevet dirigeret videre til uddannelses afdelingen.
Selv må jeg komme med den beklagelse, at det ikke har været muligt for mig at rejse til Indien i 2015 – min fysiske tilstand har forhindret og forbudt det. men der har heldigvis været flere besøg af læge og terapeuter fra Danmark, som har bibragt home nurserne ny viden og indøvet flere behandlingsformer til gavn for alle vore gamle slidte tibetanere, der har smerter og kroniske motoriske lidelser, og til stor nytte for børn med motoriske vanskeligheder og mennesker med fysisk traumer. Home nurserne kan nu vælge mellem mange forskellige terapier: zoneterapi, cranio-sacral terapi, massage og akutryk. De er efterhånden ganske øvede i anvendelsen af homøopati, der er meget kendt og respekteret i Indien, let at transportere med på hjemmebesøg og rejser og meget billig i anvendelse.
Home nurserne er efterhånden rigtigt dygtige undervisere i kost, fødselsforberedelse og førstehjælp, og de ser en opgave i at forebygge de civilisationssygdomme, som desværre også finder vej til det indiske samfund. Der afholdes således løbende foredrag og undervisning rundt omkring på skolerne om især faren for diabetes – som jo er en endnu større risiko i Østen, eftersom asiater har genetisk tendens blodsukker ubalancer. Nurserne agiterer derfor ivrigt for den rette kost som modvægt mod såvel diabetes som de mange andre civilisationssygdomme som gigt, forhøjet blodtryk, overvægt og cancer.
Blod donor projekt
Et virkeligt scoop er nydannelsen: Blod donor projektet, startet af vores initiativrige Director, Tsering Thundup. Det er et mega problem for både tibetanere og indere at skaffe blod til deres familie medlemmer, når disse skal opereres, eftersom der ikke findes blodbanker i området. Det betyder, at et familiemedlem med samme blodtype skal være parat til at give blod, når der opereres, og mange dør simpelthen, fordi blodet ikke skaffes i rette tid.
Nu har TC registreret flere hundrede donorer med alle blodtyper, således at der kan ringes direkte til dem, når de behøves, og en indiske velhavende mand i området har stillet sin bil og sin chauffør til rådighed døgnet rundt. Vi har således en home nurse på vagt døgnet rundt, der sørger for, at den rigtige donor bliver fragtet til hospitalet på meget kort tid. Det har reddet liv i flere tilfælde.
Udstationerede home nurser
Vi har stadig home nurser udstationeret i andre settlements og i Tibetan Children’s Village. De to unge piger fra Ladakh holder ud i de geografisk vanskelige forhold i Ladakh, og vores indiske mandlige home nurse Kumar arbejder videre i plastikbyen, hvor han er tilknyttet organisationen Tong-Len. Kumar støtter endvidere tiggernes børn i at få en uddannelse, der kan bringe dem væk fra fattigdom og tiggeri, som ellers ville udgøre deres eneste fremtidsudsigt. Herom kan læses i sidste nummer af vores blad (maj 2016).
Klinik og hjemmepleje i nomadeområder i Tibet
Vort store ønske om at etablere en klinik og hjemmepleje i nomadeområder i Tibet er så småt ved at tage form. Eftersom jeg har måttet indse, at lange rejser for mit vedkommende er fortid, har vi fundet andre veje for sundhedsarbejdet i Tibet. Ved hjælp af hårprøver bliver nomaderne testet her i DK, og pakker med præparater bliver sendt over Beijing og videre til landsbyen, hvor de bliver fordelt til de pågældende patienter af nogle tibetanske kvinder, der fungerer så mellemled mellem undertegnede og patienterne.
Der aflægges rapport om patienterne hver anden måned, og der følges op på deres behandling. Endvidere tages der stilling til evt. hospitalsindlæggelser, operationer eller andet, og der skaffes hele tiden penge til disse udgifter. Lige nu diskuteres muligheden for at ansætte en af disse kvinder i en halvdags stilling med løn, og der er udarbejdet skitser og økonomi for byggeri af en egentlig klinik.
Animal Project
Næsten lige så populært er vores Animal Project, der nu er et fast etableret veterinær hospital i både tibetanske og indiske øjne – og takket være en meget omfattende støtte fra Fondation Brigitte Bardot kan vi holde stedet velfungerende med moderne udstyr og således tilbyde dyrlægerne i omegnen muligheden for at operere dér, hvis de har specielt vanskelige operationer der kræver helt moderne udstyr. Støtten herfra er både så rigelig og så nødvendig for vort projekt, og det er ikke for meget at sige, at vi indtil nu har fået alt, hvad vi har bedt om. I 2015 lykkedes det os at ansætte en indisk dyrlæge, hvilket ellers er utroligt vanskeligt, fordi de får store lønninger i industrien og i det indiske offentlige system. Det har betydet, at vi har kunnet foretage operationer løbende, især fordi vi også har haft besøg af yngre dyrlæger fra Vesten og fra Australien. Et sådant hold kan udrette meget rundt omkring i omegnen og skabe bedre forhold for mange hunde, køer og æsler.
Der arrangeres fortsat camps ude i områderne længere og længere væk fra Dharamsala, og vi holder de obligatoriske foredrag om hundesygdomme og især om rabies, der heldigvis er under kontrol og meget sjældent forekommende i de områder, hvor vi har været med vore camps. Vi har stadig vores super vet nurse, Thukche, og dertil en helt ny medhjælper, Jampa. Vi er stadig så heldige, at vi kan fungere under supervision fra professorer fra Palampur Veterinary College, hvilket giver os officiel godkendelse.
_/\_